Job hos svane pleje
Bliv en del af
Svane Pleje
Sammen om en god hverdag
Hos Svane Pleje arbejder vi tæt på mennesker. Vi møder borgerne i deres eget hjem og er med til at skabe tryghed, nærvær og en god hverdag.
Vi er sat i verden for at gøre en forskel for de mennesker, vi hjælper. Derfor værner vi om det gode møde og om, at den enkelte borger oplever kvalitet og omsorg i mødet med os.
Som medarbejder bliver du en del af et fællesskab med kolleger på tværs af forskellige fagligheder. Samtidig får du ansvar og selvstændighed i dit arbejde og mulighed for at bringe både din faglighed og menneskelighed i spil.
Vi søger løbende nye kolleger til forskellige funktioner og fagområder. Vi er der for borgerne hele døgnet og har derfor både dag-, aften- og nattevagter samt mulighed for fuldtid, deltid og arbejde som afløser.
Vi løfter forskellige opgaver – men vi er sammen om én ting: den gode hverdag.
Mød vores medarbejdere
Hvordan er det at
arbejde hos Svane Pleje?
Hvem er bedre til at fortælle om hverdagen hos Svane Pleje end vores medarbejdere?
Mød nogle af vores kolleger, og hør dem fortælle om deres arbejde, faglighed, samarbejdet med kollegerne og det, der gør deres arbejde meningsfuldt.
Mange fagligheder
- én fælles opgave
Hos Svane Pleje er vi mange forskellige fagligheder, der hver dag arbejder sammen om at skabe tryghed, kontinuitet og kvalitet for den enkelte borger.
Uanset om du arbejder tæt på borgeren, koordinerer dagens besøg eller bidrager med din specialiserede faglighed, spiller du en vigtig rolle i den samlede indsats.
Som social- og sundhedshjælper eller -assistent hos Svane Pleje kommer du tæt på mennesker og deres hverdag. Du hjælper og støtter den enkelte borger med udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer.
Du bruger din faglighed hver dag, samtidig med at relationen og det gode møde med borgeren er en vigtig del af dit arbejde.
Som sygeplejerske hos Svane Pleje får du en vigtig faglig rolle omkring borgerens pleje og behandling. Du arbejder selvstændigt, men også tæt sammen med kolleger og andre faggrupper.
Du er med til at skabe sammenhæng i borgerens forløb og bidrager med faglige vurderinger, sparring og koordinering.
Som ergo- eller fysioterapeut er du med til at understøtte borgerens mulighed for at bevare eller genvinde færdigheder og klare mest muligt selv.
Du arbejder rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte borgers hverdag, ressourcer og mål og samarbejder tæt med de øvrige faggrupper om løsninger, der giver mening i borgerens eget hjem.
Som rengøringsmedarbejder hos Svane Pleje er du med til at skabe rene og trygge rammer i borgerens eget hjem. Du arbejder selvstændigt og med respekt for den enkelte borgers hjem, ønsker og behov.
Du bliver samtidig en del af den samlede indsats omkring borgeren og bidrager med både kvalitet, nærvær og blik for den gode hverdag.
Som afløser bliver du en vigtig del af hverdagen – både for borgerne og dine kolleger.
Et job som afløser kan være en god mulighed for dig, der ønsker fleksibilitet, gerne vil have erfaring inden for hjemmeplejen eller ønsker at kombinere arbejdet med f.eks. studie eller andre aktiviteter.
God hjemmepleje kræver også god planlægning.
Som planlægger er du med til at få borgernes behov, medarbejdere og dagens mange opgaver til at hænge sammen. Du skaber overblik, koordinerer og håndterer de ændringer, der naturligt kan opstå i løbet af dagen.
Det kræver struktur, gode samarbejdsevner og forståelse for både mennesker og den hverdag, der skal gå op.
Vores ledere og administrative medarbejdere er med til at skabe rammerne for den gode hverdag i Svane Pleje.
Opgaverne spænder fra faglig og daglig ledelse til administration, koordinering og udvikling. Fælles er, at vi arbejder for at understøtte medarbejderne og skabe gode rammer for den pleje, omsorg og hjælp, vi leverer til borgerne.
Kan du se dig selv hos Svane Pleje?
Vi har brug for forskellige mennesker, fagligheder og erfaringer. Måske er dit næste job hos os.
Se vores ledige stillinger
Se vores
ledige stillinger
Er du nysgerrig på mulighederne hos Svane Pleje?
Find din lokale afdeling nedenfor, hvor du også finder kontaktoplysninger og direkte link til afdelingens aktuelle stillinger på Jobnet.
Send en uopfordret ansøgning
Kan du ikke finde den rette stilling lige nu? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning direkte til den afdeling, du ønsker at arbejde i. Kontaktoplysninger til de enkelte afdelinger er listet op nedenfor. Skriv gerne “Uopfordret ansøgning” i emnefeltet, når du sender din ansøgning.