Om Svane Pleje
Har du eller en af dine nære behov for personlig pleje eller praktisk hjælp?
Hos Svane Pleje har vi mere end 25 års erfaring som privat udbyder af hjemmepleje og hjemmehjælp. Vi tilbyder alle ydelser inden for helhedspleje i hjemmet, herunder personlig pleje, praktisk hjælp, træning og genoptræning, tilkøbsydelser samt delegerede sygeplejeydelser, som medicinadministration og hjælp til støttestrømper.
Vores hjælp tager altid udgangspunkt i dine behov og ønsker. Ved opstart afholder vi en samtale, hvor vi sammen taler om dine ressourcer, din livskvalitet og dine behov for støtte. På den måde kan vi tilrettelægge hjælpen i tæt samarbejde med dig og dine pårørende, så du kan opleve tryghed, nærvær og kvalitet i hverdagen.
Vi hjælper i 14 kommuner fordelt over hele landet, samt i yderligere 3 kommuner, hvor vi udelukkende yder praktisk hjælp. Du finder os i: Favrskov, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Horsens, Kolding, København, Middelfart, Odense, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aabenraa, Aalborg og Aarhus.
Med over 1000 dygtige og omsorgsfulde medarbejdere kan vi garantere leveringssikkerhed hele døgnet, alle årets dage. Vi gør os umage for at matche dig med en fast kontaktperson og et team, der kender dig og dine behov.
Svane Pleje er et omkostningsfrit privat tilbud til visiterede borgere. Som borger har du frit valg omkring, hvilken godkendt leverandør af privat hjemmepleje, der skal levere hjælpen til dig.
Hvis du vælger os, sørger vi for at matche dig med en medarbejdere, som vi er sikre på, du har god kemi med.
Hos Svane Pleje får du:
- Omsorgsfulde hjælpere med hjertet på rette sted
- Smil og overskud, der gør hverdagen lidt sjovere
- En fast kontaktperson og et fast team af hjælpere
- Fleksibel hjælp, tilpasset dine ønsker og behov
- Mulighed for tilkøb af ekstra pleje og praktisk hjælp
I Svane Pleje gør vi en dyd ud af at forstå og leve op til den enkeltes behov for pleje og praktisk hjælp – med udgangspunkt i de ydelser, som kommunen har visiteret.
Hos Svane Pleje møder du altid hjælpere, der:
- er fagligt veluddannede
- er omsorgsfulde
- har hjertet på rette sted
- har den rette indstilling
- holder af jobbet i hjemmeplejen