Svane Pleje Faaborg-Midtfyn

Privat hjemmepleje & praktisk hjælp på Fyn

Privat hjemmepleje med omsorg og tryghed

Du kan frit vælge os
Som borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune, der er visiteret hjemmepleje eller praktisk hjælp, kan du frit vælge Svane Pleje som privat udbyder for din hjemmepleje og praktiske hjælp – det er gratis.

Professionel hjælp med nærvær og omsorg
Svane Pleje har 25 års erfaring som privat udbyder af hjemmepleje og hjemmehjælp. Hvad end du har brug for hjælp om dagen, aftenen, natten og på hverdage og i weekender. Vi ved, hvor vigtig omsorgsfuld og professionel pleje er, så derfor er du altid i fokus hos os.

Borgeren i centrum
For os er der vigtig, at borgeren er i centrum. Derfor arbejder vi helhedsorienteret med udgangspunkt i at skabe en meningsfuld tilværelse for vores borgere i samarbejde med de sundhedsfaglige personer, der også kommer i hjemmet.

Frit Valg giver dig mulighed for at vælge, hvem der skal varetage din pleje

Fritvalgsordningen

Frivalgsordningen giver dig mulighed for frit selv at bestemme, om du ønsker hjælp fra det kommunale eller en privat leverandør af hjemmepleje og hjemmehjælp i dit hjem. Uanset hvad du vælger, så er det gratis for dig. Er du allerede visiteret hjælp og ønsker at flytte din pleje fra det kommunale til Svane Pleje, så skal du blot meddele det til visitationen i din kommune, så klarer vores planlæggere i Svane Pleje resten.

Ved skifte til Svane Pleje kontaktes visitationen i Faaborg-Midtfyn. 

 

Som borger får du et fast team af hjælpere

Vores kontor er placeret på Markedpladsen 9 i Faaborg. Vi tilbyder faste teams og faste omsorgshjælpere til både personlig pleje og praktisk hjælp, som du eller dine kære har behov for. Det betyder, at du som borger under Svane Pleje møder de samme veloplagte og venlige medarbejdere i hverdagen og derfor ved du altid hvem der varetager din pleje og praktisk hjælp. Vores teams består af kompetente og omsorgsfulde social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og omsorgshjælpere, så du er sikret den helt rigtige pleje og hjælp.

Personlig og omsorgsfuld pleje som støtter dig i at blive selvhjulpen

Hos os er der fokus på, at praktisk og personlig hjælp ydes med det mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv med støtte fra deres hjemmeplejere, hvis det er muligt. Da plejen foregår i borgerens eget hjem, er det er vigtigt for os, at alle vores borgere føler sig trygge ved at modtage hjælp. Vi sørger altid for at begå os med stor respekt for dig og dit hjem og gøre vores borgerens dage så gode som overhovedet muligt. Vi yder personlig omsorg for den enkelte uanset alder, som sikrer at vores borgere får en øget livskvalitet.

 

Muligheden for at tilkøbe ekstra plejeydelser eller aflastning

Hos private leverandører er det muligt at tilkøbe ekstra hjælp ud over den tid, du er bevilliget af kommunen. Du bestemmer selv, hvordan du bruger den ekstra tid. Det kan være alt fra ønske om en gåtur, aflastning, rengøringshjælp, oprydning, hjælp til påklædning, en tur i svømmehal, hundeluftning eller behov for en ledsager til biografen.

Vi har et team af rengøringspersonale ansat, som sikrer at du møder de samme ansigter – også når det gælder din private rengøring og hjemmeservice. Vores personale sørger for, at dine behov og ønsker bliver opfyldt. Vi sørger for, at der holdes styr på de individuelle aftaler, som vi sammen fastlægger i tæt dialog med dig og dine kære.

Svane Pleje teamet i Faaborg-Midtfyn glæder sig til at høre fra dig.