Svane Pleje Middelfart

Privat hjemmepleje & praktisk hjælp i Middelfart

Din private hjemmehjælp i Middelfart Kommune

Er du borger i Middelfart Kommune og allerede visiteret til hjemmepleje eller praktisk hjælp, kan du frit vælge Svane Pleje som privat udbyder for din pleje. På baggrund af vores mange års erfaring indenfor privat hjemmepleje, tilbyder vi dig pleje af høj kvalitet, og kan let og gnidningsfrit overtage din pleje, praktiske hjælp eller hverdagsrehabilitering.

Hos os er du altid i fokus, og vi arbejder hele tiden på at levere  helhedspleje med udgangspunkt i at skabe en meningsfuld tilværelse for dig.

Frit Valg giver dig mulighed for at vælge, hvem der skal varetage din pleje

Fritvalgsordningen

Frivalgsordningen giver dig mulighed for frit selv at bestemme, om du ønsker hjælp fra det kommunale eller en privat leverandør af hjemmepleje og hjemmehjælp i dit hjem. Uanset hvad du vælger, så er det gratis for dig. Er du allerede visiteret hjælp og ønsker at flytte din pleje fra det kommunale til Svane Pleje, så skal du blot meddele det til visitationen i din kommune, så klarer vores planlæggere i Svane Pleje resten.

Som borger hos Svane Pleje får du et fast team af hjælpere

Afdelingen er beliggende centralt i Middelfart på Langelandsvej. Her  sidder afdelingsleder Helene, teamleder Susan, samt planlæggere og tager imod henvendelser på tlf. nr. 87 70 80 80. 

I Middelfart afdelingen arbejder vi teamorienteret, hvilket betyder at vi bruger faste teams og faste omsorgshjælpere til både personlig pleje og praktisk hjælp, som du eller dine kære har behov for. Det betyder, at du som borger under Svane Pleje møder de samme veloplagte og venlige medarbejdere i hverdagen og derfor ved du hvem der varetager netop din pleje og praktisk hjælp. Vores teams består af kompetente og omsorgsfulde social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og omsorgshjælpere, så du er sikret den helt rigtige pleje og faglighed.

Værdighed og tryg pleje som hjælper dig til selvhjælp

Hos Svane Pleje har vi fokus på, at den praktiske og personlige hjælp ydes med det mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv med støtte fra deres hjemmeplejere i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandarder. Da plejen foregår i borgerens eget hjem, er det er vigtigt for os, at alle vores borgere føler sig trygge ved at modtage hjælp. Vi sørger altid for at begå os med stor respekt for dig og dit hjem og gøre vores borgerens dage så gode som overhovedet muligt.

Muligheden for at tilkøbe ekstra ydelser eller aflastning

Som noget ekstra er det muligt som borger hos private leverandører at tilkøbe ekstra hjælp til alt som kan støtte dig og dine kære i hverdagen. Vi tilbyder tilkøb af alt fra gåture, aflastning, rengøringshjælp, tøjvask, oprydning, hjælp til påklædning, en tur til svømning, hundeluftning eller en eftermiddag med en ledsager til biografen.

Vi har et team af rengøringspersonale ansat, som sikrer at du møder de samme ansigter – også når det gælder din private rengøring og hjemmeservice. Vores personale sørger for, at dine behov og ønsker bliver opfyldt. Vi sørger for, at der holdes styr på de individuelle aftaler, som vi sammen fastlægger i tæt dialog med dig og dine kære.

Du kan få hjælp inden for hele Middelfart Kommune

Svane Pleje er en af Fyns største leverandører af privat hjemmepleje og praktisk hjælp. Vi har mere end 600 medarbejdere ansat på tværs af vores 16 afdelinger fordel tover hele landet og 25 års erfaring med privat hjemmepleje. Vi gør en dyd ud af altid at have kompetente medarbejdere ansat med hjertet på rette sted, og sætter en ære i at give vores borgere den bedste pleje.

Vi dækker hele Middelfart Kommune, herunder bl.a. områderne: Røjleskov, Strib, Røjle, Vejlby, Aulby, Kustrup, Voldby, Staurby, Kavslunde, Gamborg, Svinø, Svenstrup, Ejby, Gelsted, Brenderup, Harndrup og Skrillinge.

Svane Pleje teamet i Middelfart glæder sig til at høre fra dig.