Svane Pleje Odense
Privat hjemmepleje & praktisk hjælp i Odense
- Telefontid: hverdage kl. 8.00 - 15.00
- odense@svanepleje.dk
- Østerbro 28, 5000 Odense C
Din private hjemmeservice i Odense
Er du borger i Odense Kommune og allerede visiteret til hjemmepleje eller praktisk hjælp, kan du frit vælge Svane Pleje som privat udbyder for din hjemmepleje og praktiske hjælp. Vi har 25 års erfaring som privat udbyder af hjemmepleje og hjemmehjælp. Vi er vant til at samarbejde med mange eksterne partnere som fysioterapeuter, lægefagligt personale og kommunens medarbejdere, og kan let og gnidningsfrit overtage din pleje, praktiske hjælp eller hverdagsrehabilitering. Vi ved hvor vigtig omsorgsfuld og professionel pleje er. Hos os er du altid i fokus, og vi arbejder hele tiden på at levere vi helhedspleje med udgangspunkt i at skabe en meningsfuld tilværelse for dig.
Frit Valg – Din mulighed for at vælge din personlige leverandør af hjemmepleje
Fritvalgsordningen
Fritvalgsordningen giver dig mulighed for frit selv at bestemme, om du ønsker hjælp fra det kommunale eller en privat leverandør af hjemmepleje og hjemmehjælp i dit hjem. Uanset hvad du vælger, så er det gratis for dig. Er du allerede visiteret hjælp og ønsker at flytte din pleje fra det kommunale til Svane Pleje, så skal du blot meddele det til visitationen i din kommune, så klarer vores planlæggere i Svane Pleje resten.
Du får et fast team af personlige hjemmehjælpere
Afdelingen i Odense ligger Østerbro 28. Herfra tilbyder vi faste teams og omsorgshjælpere til den pleje, som du eller dine kære har behov for. Det betyder, at du som borger under Svane Pleje møder de samme veloplagte og venlige medarbejdere i hverdagen og derfor ved du altid hvem der varetager din pleje og praktisk hjælp.
En meningsfuld hverdag
Vi har fokus på at al praktisk og personlig hjælp ydes med det mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv med støtte fra hjemmeplejere. Den personlig pleje kan bestå enten af rehabiliterende støtte til egenomsorg, altså hjælp til selvhjælp, eller varig kompenserende hjælp. Det er den enkelte kommune, der bestemmer hvilken type plejeopgaver vi må varetage. Da plejen foregår i borgerens eget hjem, er det er vigtigt for os, at alle vores borgere føler sig trygge ved at modtage hjælp. Derfor bestræber vi os på, at det er det samme team af hjælpere, der udfører plejen og den praktiske hjælp.
Vi tilbyder ekstraydelser under hjemmeserviceordningen
Hos private leverandører har du mulighed for at tilkøbe ekstra hjælp til alt som kan hjælpe hverdagen for dig og dine kære. Vi tilbyder tilkøb af alt fra gåture, aflastning, ekstra rengøringshjælp, tøjvask, oprydning, hjælp til påklædning, en tur til svømning, hundeluftning eller en eftermiddag med en ledsager til biografen.
Vi sikrer at du møder de samme ansigter – også når det gælder din private rengøring og hjemmeservice. Vi sørger for, at dine behov og ønsker bliver opfyldt og at der holdes styr på de individuelle aftaler, som vi sammen fastlægger i tæt dialog med dig og dine kære.
Din private hjemmehjælp i Odense Kommune
Svane Pleje er en af Danmarks største leverandører af privat hjemmepleje og praktisk hjælp. Vi har mere end 600 medarbejdere ansat på tværs af vores 16 afdelinger. De har alle hjertet på rette sted, og sætter en ære i at give vores borgere den bedste pleje.
Vi dækker hele Odense Kommune: Beldringe, Lumby, Søhus, Korup, Ejlstrup, Pårup, Snestrup, Korup, Tarup, Sanderup, Dalum, Hjallese, Dyrup, Sankt Klemens, Borreby, Fangel, Højby, Neder Holluf, Fraugde, Åsum, Vollsmose, Seden og mange flere.
Vi er mere end klar til at varetage din hjemmepleje og imødekomme dine behov for personlig og privat hjemmehjælp. Svane Pleje teamet i Odense glæder sig til at høre fra dig.